Kurser

UEFA C2 - Træner U10-U14

Lørdag d. 28/10-2023 fra 08.00-18.00 (modul 1 og 2)
Lørdag d. 4/11-2023 fra 08.00-18.00 (modul 3 og 4)

UEFA C2 er opdelt i tre aldersrelaterede forløb: U5-U9, U10-U14 og U15-senior, som du vælger dig ind på.

Hvert forløb beskæftiger sig dybdegående med muligheder og udfordringer ved at træne spillere i netop den aldersgruppe. Du må gerne tage flere UEFA C2-kurser, hvis du ønsker det, men det er ikke et krav.

På kurset vil der være rig lejlighed til at diskutere fodbold med ligesindede, som træner på nogenlunde samme alderstrin som dig selv. Samtidig indeholder kurset fortsat en stor del praktisk undervisning på fodboldbanen.

Kursussted
Næstved, klubhuset.

Optagelseskriterier
UEFA C2 er andet trin i UEFA C-træneruddannelsen.
For at deltage på UEFA C2, skal du have gennemført UEFA C1.

Formål
På UEFA C2-kurset får du blandt andet viden om:

  • Involvering af træningsressourcer
  • ATK – Aldersrelateret Trænings Koncept
  • Børn og unges udvikling
  • Træningsformer – organisering
  • Viden om træning af den specifikke aldersgruppe (U10-U14)
  • Teknisk træning i spil (herunder instruktionsmomenter)
  • Keeperen
  • Det gode fodboldmiljø - træning og kamp

Varighed
20 timers kursus + onlineforberedelsesmodul og som afslutning på kurset et online refleksionsmodul. På dette kursus er der desuden hjemmeopgaver mellem nogle moduler.

Mødepligt
Der er ingen eksamen, men der er krav om 100% fremmøde på kurset. Hvis kursisten udebliver delvist, vil det ikke være muligt at få sit kursusbevis. Det vil ligeledes ikke være muligt at færdiggøre kurset på andre hold.

Registrering af kursister
Da UEFA C2 består af et online forberedelsesmodul, er det nødvendigt, at alle kursister bliver registreret før første fremmøde på modulerne, så de kan modtage link og forberede sig.

Kompetence og bevis
Gennemførelse af kurset giver mulighed for at benytte titlen ”UEFA C2-træner”, og du modtager dit UEFA C2-trænerbevis efter endt forløb, såfremt kurset er gennemført uden fravær.
UEFA C2-træner er et nødvendigt grundlag for optagelse på UEFA C3.

Afvikling
Kurset afvikles med 4 moduler à 5 timer på følgende måder:
Lørdag d. 23/4-2022 fra 08.00-18.00 (Modul 1 og 2)
Lørdag d. 30/4-2022 fra 08.00-18.00 (Modul 3 og 4)

Bemærk: Der skal minimum være en uge imellem modul 2 og 3 for at have tid til hjemmeopgaven.

Åbent kursus
UEFA C2 i Næstved afvikles som et åbent kursus.

Pris
Et åbent UEFA C2-kursus koster kr. 720 pr. kursist (ekskl. forplejning).

Tilmelding
Tilmeldt her ...

Fra 1. januar 2022 skal alle trænere, der ønsker en trænerlicens, begynde uddannelsen fra UEFA C1 og følge uddannelsesvejen som vist i modellen ovenfor.