Åben træning

Krav og kærlighed

Vi arbejder på borneakademi.dk ud fra ideen om, at det er sundt og givende på den lange bane, hvis børn og unge selv lærer at klare de forhindringer, der kommer samt lærer at kæmpe for at nå deres mål. Vi ønsker børn og forældre, som er selvkritiske.

Modstand og forhindringer i en ung alder gør, at man udvikler modstandsdygtighed, og man lærer desuden, at man med hårdt arbejde kan dygtiggøre sig. Dette mindset vil vare ved og hjælpe børn og unge resten af livet, fx når de pludselig møder modgang.

Vi oplever alt for tit, at børn og unge, der har haft det for let i deres barndom og måske endda blevet kaldt for et "talent", får det tilsvarende sværere i deres fodbold liv. Det er derfor vigtigt, at vi skaber en kultur, hvor der i børnefodbolden er plads til alle, og at vi i børnefodbolden ikke har ELITE børn, men kun børn, som er lidt dygtigere end andre …

Flere studier bekræfter hinanden i at børn, der fx er kommet for tidligt i skole de første år, halter efter specielt de ældste elever, men at de med bred margen overgår disse ældre elever i slutningen af puberteten og voksenalderen. Der kan være stor forskel i modenhed både fysisk og mentalt, hvis vi som eksempel sammenligner en dreng født i januar med en dreng født i december.

Det er derfor vigtigt, at vi i den daglige træning evner at skelne med præstation og potentiale. Vi ønsker i børnefodbolden kun at vurdere spillerne efter deres potentiale og ikke efter hvad de præsterer i kampe.

Ud fra denne logik ønsker vi at skabe et miljø med fokus på den enkelte spillers potentiale i et miljø præget af TRYGHED - TILKNYTNING - VARIATION - BÅDE OG - PLANLÆGNING OG ORGANISERING.

Vi ønsker et miljø, hvor følgende faktorer opfyldes i vores træning:

(I) Bliver stimuleret og får erfaringer med rotationsprincippet (25%-50%-25%) samt prøve forskellige positioner fx målmandsspillet samt en defensiv og offensiv rolle i spillet.
(II) Bliver stimuleret fysisk med sprintløb, agility, koordinationsøvelser og spring.
(III) Bliver udfordret med diverse samarbejdsøvelser.

Vi ønsker ikke tidlig specialisering og tager derfor afstand fra at man:

(I) Tidligt udvælges til en specifik position og
(II) kun bliver trænet i denne position.
(III) at træningen udelukkende er indrettet med det formål, at holdet skal vinde, og
(IV) at der udelukkende trænes i et præstationsmiljø.